| Navn: | Bo Andersen |
|---|---|
| Alder: | 40 år |
| Job: | Country Manager Danmark |
Bo V. Andersen har på 15 år taget turen fra butikschefsaspirant til Country Manager for Danmark i JYSK
»Jeg er ansat i JYSK, fordi det efter 15 år stadig er en meget spændende virksomhed at være i, hvor arbejdet er meget alsidigt, og ingen dage er ens. Man får hurtigt masser af ansvar og en stor handlefrihed samtidig med, at der stilles krav til én, og det er meget positivt. Derudover er JYSK en virksomhed, der hele tiden søger at forbedre sig og investerer i nye projekter og tiltag, og der er stadig områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre.«
Det betyder meget for mig, at virksomheden har succes, men også, at vi er mange forskellige typer mennesker
»Jeg er stolt af min arbejdsplads. Det betyder meget for mig, at virksomheden har succes, men også, at vi er mange forskellige typer mennesker. Jeg synes også, at vi har implementeret nogle gode værdier, som er mere end bare ord. Vi følger dem faktisk i vores daglige arbejde.«
»Jeg begyndte i sin tid som butikschefaspirant og har siden været både butikschef, distriktschef, Retail Manager og senest Country Manager. Det er dejligt, at der er så mange karrieremuligheder i virksomheden. Men samtidig er det vigtigt, at man får nogle skulderklap i hverdagen en gang imellem, og at der bliver lyttet til ens holdninger. Det synes jeg, at der bliver gjort, og det er nemt at afprøve nye idéer og prøve utraditionelle løsninger.«
