JYSK
  • Butikker
  • Soveværelse
  • Badeværelse
  • Kontor
  • Værelse
  • Stue
  • Vindue
  • Udendørs
  • Indretning

Guide til madrasser

  • Gode råd til at vælge madras
  • Madrasser til ethvert behov
  • Kvaliteter og garanti
  • Vedligeholdelse
  • Tips til en bedre søvn
 

Gode råd til at vælge madras

Vågner du frisk og veloplagt hver morgen? En god nats søvn er vigtig for din sundhed og trivsel. Madrasser er fundamentet for den gode søvn. Derfor er det vigtigt, at din madras giver dig præcis den støtte og komfort som du har brug for. Denne guide hjælper dig til at afdække dine behov og få overblik over udvalget af madrasser i JYSK. Husk også, at i vores butikker står personalet altid klar til at hjælpe dig yderligere - bare spørg!

Er din madras
for gammel?

JYSK pop-up test

Giver din madras dig den komfort, du behøver for at få en optimal søvn? Med tiden forringes selv gode kvalitetsmadrasser, og dine personlige behov kan også ændre sig med alderen. Tag denne hurtige test og find ud af, om det er tid til at udskifte din madras.

Er din madras mere end 10 år gammel?

Vågner du engang imellem med ondt i ryggen eller nakken?

Kan du mærke ujævnheder, når du ligger på din madras?

Ruller du og din partner ind mod hinanden i løbet af natten?

Ved du, om din madras er den rigtige type til dig? (box, spring, skum, elevation)

Er din madras for hård eller for blød?

Er madrassen slidt og beskidt at se på, når den ikke er tildækket?

Er din sengeramme ujævn, eller knirker den (svar ’nej’ hvis ikke du anvender ramme)?

Er madrassen for lille?

Er madrassen for varm?



Se resultatet her

Tak for din besvarelse

Du bør helt sikkert overveje at købe en ny madras, som passer til dig. Det vil forbedre kvaliteten af din nattesøvn betydeligt. Kom ned i butikken og få en kvalificeret rådgivning og prøv vores madrasser i madrasstudiet.

(Klik øverst til højre på krydset i boksen for at komme tilbage til madrasguiden)

Tak for din besvarelse

Det ser ikke ud til, at du har behov for at udskifte din madras.

(Klik øverst til højre på krydset i boksen for at komme tilbage til madrasguiden)

Hvad du bør overveje og afprøve før du køber madrasser

Udskriv eventuelt listen på skiltet nedenfor og tag den med ved dit næste besøg i en JYSK butik.

  • Størrelsen. Madrassen bør mindst være 10 cm længere end dig og så bred som mulig.
  • Er madrasserne til dig og din partner? Så bør I begge to prøve dem. Har I vidt forskellig vægt og højde, bør I have to forskellige madrasser.
  • Lider du af allergi? Så er en skummadras måske den rigtige løsning til dig.
  • Fugt. I løbet af natten sveder vi. For at undgå, at madrasser bliver fugtige, er en vaskbar topmadras eller rullemadras en god løsning.
  • Har du/I ofte børn i sengen? Så er det en god idé at vælge en bred madras.
  • Læser du i sengen? Så kan elevation være en god løsning til dig.
  • Test madrassernes blødhed/hårdhed. Prøv madrasser i JYSK. Tag overtøj og sko af og giv dig god tid. Læg dig i samme stilling som du ville gøre derhjemme.
  • Læg dig på ryggen. Får din lænd støtte? Madrasser skal følge svajet i ryggen. Føler du et hulrum under din ryg, er madrassen for fast.
  • Læg dig på siden. Synker skulder og hofte godt ned i madrassen? Taljen skal støttes, så rygsøjlen ligger vandret.
  • Vend dig om. Kan du nemt vende dig? Hvis ikke, er madrassen for blød.
 

Madrasser til ethvert behov

Et af JYSKs varemærker er vores store sortiment og kompetence inden for madrasser. Vores personale er uddannet til at finde frem til den madras, der passer bedst til dig. Læs her om de forkellige typer madrasser du finder i JYSK.

  • Boxmadrasser

    En boxmadras er bygget op med et fjedersystem, der ligger ovenpå en træramme, som du i princippet blot skal sætte ben eller meder under, men du kan også lægge den i en sengeramme. Bunden er fast, og det betyder, at boxmadrasser ikke kan bøjes eller vrides.

    Fordele ved boxmadrasser

    • Fjedrene følger kroppens linier og giver dermed en god komfort.
    • En topmadras følger oftest med - det forlænger holdbarheden.
    • Med meder eller ben er det en komplet seng.
  • Springmadrasser

    En springmadras er uden fast ramme og skal ligge på en lamelbund i en sengeramme eller i en elevationsseng. Den består af forskellige typer af fjedre og kan vendes, og hvis du gør det regelmæssigt, forlænger du dens levetid.

    Fordele ved springmadrasser

    • Holdbarheden er særlig god, fordi springmadrasser kan vendes rundt.
    • Mange springmadrasser kan også bruges i elevationssenge.
    • Springmadrasser holder ofte længere end boxmadrasser uden topmadras.
  • Topmadrasser

    En topmadras lægges typisk ovenpå en boxmadras. Topmadrassen giver en bedre komfort og opsuger blandt andet en del af kropssveden, hvilket er med til, at selve boxmadrassen holder længere. Topmadrassen beskytter madrassen effektivt og kan som regel vaskes.

    Fordele ved topmadrasser

    • Kan kompensere hvis din madras er for hård eller for blød.
    • Beskytter madrassen nedenunder mod fugt og slid.
    • Forlænger holdbarheden af faconen på madrassen nedenunder.
  • Skummadrasser

    En skummadras er bygget op af et massivt eller et delt lag skum, og den skal ligge på en lamelbund i en sengeramme. Den kan vendes og er ideel til flytbare gæstesenge, men kan også bruges sammen med en elevationsbund.

    Fordele ved skummadrasser

    • God mod allergi, klarer fugt fra kroppen godt og samler ikke støv.
    • Skum er meget komfortabelt og holder længe.
    • De fleste skummadrasser passer alle aldre og formål – men er specielt velegnede til elevationssenge
top
 

Kvaliteter og garanti

JYSK’s madrasser hedder DREAMZONE®. Udvalget af madrasser og sengeløsninger er bredt og fås i alle kvaliteter og prisklasser. I DREAMZONE madrasstudiet i butikken kan du prøve alle madrasser. Madrasserne er inddelt i tre kvalitets- og priskategorier:

En god vare til prisen.

Når kvaliteten er i fokus.

Når kun det bedste er godt nok.

Udvidet garanti på madrasser

Vi giver en udvidet garanti på op til 5, 10 og 15 år på en lang række af DREAMZONE madrasserne:

Boxmadrasser: 10 års garanti på PLUS, 15 år på GOLD.
Springmadrasser: 10 års garanti på PLUS, 15 år på GOLD.
Skummadrasser: 5 års garanti på GOLD.

For box- og springmadrasser omfatter garantien fabrikations- og materialefejl på fjedre, ramme og lameller.

På skummadrasser dækker garantien, at skummet ikke mister sin elasticitet udover den normale sætning, der altid vil være på skum.

God og nem bytteservice - tryghed for dig!

I JYSK tager vi varer retur, hvis de er i original emballage samt i hel og pæn stand. Du kan også få pengene udbetalt eller få en tilgodeseddel, hvis du har kvitteringen med. Dette gælder også alle vores madrasser.

 

Vedligeholdelse af madrasser

Følg disse enkle og letudførlige råd og få mere ud af dine
madrasser.

  • Springmadrasser og topmadrasser bør vendes 3-4 gange årligt. Ikke kun de to liggeflader, men også hoved- og fodende.
  • Boxmadrassers hoved- og fodende bør bytte plads 3-4 gange årligt. Så former madrassen sig ikke for kraftigt efter din anatomi.
  • Suppler gerne en boxmadras med en topmadras, fordi topmadrassen både beskytter boxmadrassen og øger komforten.
  • Støvsug alle slags madrasser jævnligt. For hygiejnens skyld, men også fordi støv og snavs kan trænge ind og lukke strukturen i quiltningen.
  • Springmadrasser bør du lægge på en lamelbund i en sengeramme for at sikre, at kondensvand kan komme væk.
  • Følg vaskeanvisningen nøje ved vask af aftagelige madrasbetræk. Det gælder især topmadrasser.
  • Brug rullemadras og/eller lagen - det beskytter dine madrasser.
 

10 tips til bedre søvn

De fleste mennesker oplever ind imellem, at de ikke kan sove. Det gælder om at finde frem til årsagen og gøre noget ved det. Her er 10 gode tips til at opnå en bedre nattesøvn.

  • En god seng. Få dig en god seng og sørg for, at din madras og seng passer perfekt til din vægt og højde.
  • Regelmæssighed. Prøv så vidt muligt at gå i seng og stå op på samme tid hver dag, så kroppen kan finde en fast rytme.
  • Kun til søvn og afslapning. Brug kun soveværelset til at sove eller slappe af i, så du kun forbinder soveværelset med dette.
  • Mørke. Anvend gode gardiner, som holder lyset ude. Man sover ikke godt, hvis det er for lyst. Det kan forstyrre døgnrytmen.
  • God temperatur. Sørg for at have et veltempereret soveværelse. Du sover bedre, hvis rummet er en lille smule køligt.
  • Et godt sovemiljø. Ryd op i dit soveværelse. Det skal være afslappende og ikke stresse dig.
  • Afspænd hjernen. Efter en stresset dag med meget hjernearbejde kan tankerne fare rundt i hovedet på dig og holde dig vågen.
  • Undgå koffein. Undgå koffein og store måltider før sengetid. Det dur ikke til at falde i søvn på og forringer søvnkvaliteten.
  • Vær ikke sulten. Gå heller ikke sulten i seng. Det er en god idé med en lille natmad eller bare et glas varm mælk.
  • Motion. Dyrk motion i løbet af dagen, men hold dig i ro inden sengetid. Ellers kan du få svært ved at falde i søvn.

Madrasser til gode priser

Boxmadrasser - BASIC

Madras 90x200 PRICE STAR B10
Pr. stk. 499,- 
Madras 90x200 BASIC B20 Dreamzone
2 for 1999,-Pr. stk. 1399,-

Springmadrasser - PLUS

Madras 90x200 PLUS S15 Dreamzone
2 for 1499,-Pr. stk. 999,-
Madras 70x190 PLUS S20 Dreamzone
2 for 2499,-Pr. stk. 1699,-

Skummadrasser - BASIC

Madras 70x190 PRICE STAR F10
Pr. stk. 199,- 
Madras 70x190 BASIC F30 Dreamzone
2 for 599,-Pr. stk. 399,-

Sengeløsninger - Elevationsløsninger

PLUS E10 elevation 90x200 bøg
Pr. sæt 2999,-Pr. sæt 3497,-
PLUS E10 elevation 90x200 hvid
Pr. sæt 2999,-Pr. sæt 3497,-
  • Forside
  • Business to Business
  • Kundeservice
  • Nyhedsbrev
  • Aviser
  • Butikker
  • Koncern
  • Om JYSK
  • Job
  • Presse

JYSK A/S   Sødalsparken  18  8220 Brabrand   Tlf. 89397500   Fax 89397501   Kundeservice 70808182   Privacy  JYSK i andre lande