Varer i alt: 0
0

Gode råd til at vælge madras


Vågner du frisk og veloplagt hver morgen? En god nats søvn er vigtig for din sundhed og trivsel. Madrasser er fundamentet for den gode søvn. Derfor er det vigtigt, at din madras giver dig præcis den støtte og komfort som du har brug for. Denne guide hjælper dig til at afdække dine behov og få overblik over udvalget af madrasser i JYSK. Husk også, at i vores butikker står personalet altid klar til at hjælpe dig yderligere - bare spørg
siddende pige

Er din madras
for gammel?

Tag testen her

Hvad du bør overveje og afprøve før du køber madrasser

Tjek listen her, så er du godt klædt på:

  • Størrelsen. Madrassen bør mindst være 10 cm længere end dig og så bred som mulig.
  • Er madrasserne til dig og din partner? Så bør I begge to prøve dem. Har I vidt forskellig vægt og højde, bør I have to forskellige madrasser.
  • Lider du af allergi? Så er en skummadras måske den rigtige løsning til dig.
  • Fugt. I løbet af natten sveder vi. For at undgå, at madrasser bliver fugtige, er en vaskbar topmadras eller rullemadras en god løsning.
  • Har du/I ofte børn i sengen? Så er det en god idé at vælge en bred madras.
  • Læser du i sengen? Så kan elevation være en god løsning til dig.
  • Test madrassernes blødhed/hårdhed. Prøv madrasser i JYSK. Tag overtøj og sko af og giv dig god tid. Læg dig i samme stilling som du ville gøre derhjemme.
  • Læg dig på ryggen. Får din lænd støtte? Madrasser skal følge svajet i ryggen. Føler du et hulrum under din ryg, er madrassen for fast.
  • Læg dig på siden. Synker skulder og hofte godt ned i madrassen? Taljen skal støttes, så rygsøjlen ligger vandret.
  • Vend dig om. Kan du nemt vende dig? Hvis ikke, er madrassen for blød.

Madrasser til ethvert behov

Et af JYSKs varemærker er vores store sortiment og kompetence inden for madrasser. Vores personale er uddannet til at finde frem til den madras, der passer bedst til dig. Læs her om de forkellige typer madrasser du finder i JYSK.

Boxmadrasser

En boxmadras er bygget op med et fjedersystem, der ligger ovenpå en træramme, som du i princippet blot skal sætte ben eller meder under, men du kan også lægge den i en sengeramme. Bunden er fast, og det betyder, at boxmadrasser ikke kan bøjes eller vrides.

Fordele ved boxmadrasser

  • Fjedrene følger kroppens linier og giver dermed en god komfort.
  • En topmadras følger oftest med - det forlænger holdbarheden..
  • Med meder eller ben er det en komplet seng. JYSK anbefaler meder og metalben frem for træben.

Springmadrasser

En springmadras er uden fast ramme og skal ligge på en lamelbund i en sengeramme eller i en elevationsseng. Den består af forskellige typer af fjedre og kan vendes, og hvis du gør det regelmæssigt, forlænger du dens levetid.

Fordele ved springmadrasser

  • Holdbarheden er særlig god, fordi springmadrasser kan vendes rundt.
  • Mange springmadrasser kan også bruges i elevationssenge.
  • Springmadrasser holder ofte længere end boxmadrasser uden topmadras.

Topmadrasser

En topmadras lægges typisk ovenpå en boxmadras. Topmadrassen giver en bedre komfort og opsuger blandt andet en del af kropssveden, hvilket er med til, at selve boxmadrassen holder længere. Topmadrassen beskytter madrassen effektivt og kan som regel vaskes.

Fordele ved topmadrasser

  • Kan kompensere hvis din madras er for hård eller for blød.
  • Beskytter madrassen nedenunder mod fugt og slid.
  • Forlænger holdbarheden af faconen på madrassen nedenunder.

Skummadrasser

En skummadras er bygget op af et massivt eller et delt lag skum, og den skal ligge på en lamelbund i en sengeramme. Den kan vendes og er ideel til flytbare gæstesenge, men kan også bruges sammen med en elevationsbund.

Fordele ved skummadrasser

  • God mod allergi, klarer fugt fra kroppen godt og samler ikke støv.
  • Skum er meget komfortabelt og holder længe..
  • Er relativ let og anvendes ofte i sommerhuse, campingvogne og gæstesenge.

Kvaliteter og garanti

JYSK's madrasser hedder DREAMZONE® eller WellPurTM. Udvalget af madrasser og sengeløsninger er bredt og fås i alle kvaliteter og prisklasser. I madrasstudiet i butikken kan du prøve alle madrasser. Madrasserne er inddelt i tre kvalitets- og priskategorier:

Basic/Plus/Gold

Udvidet garanti på madrasser

Vi giver en udvidet garanti på op til 15 og 25 år på en lang række af madrasserne:

Boxmadrasser: 15 års garanti på PLUS, 25 år på GOLD.
Springmadrasser: 15 års garanti på PLUS, 25 år på GOLD.
Skummadrasser: 25 års garanti på GOLD.

For box- og springmadrasser omfatter garantien fabrikations- og materialefejl på fjedre, ramme og lameller.

På skummadrasser dækker garantien, at skummet ikke mister sin elasticitet udover den normale sætning, der altid vil være på skum.

God og nem bytteservice - tryghed for dig!

I JYSK tager vi varer retur, hvis de er i original emballage samt i hel og pæn stand. Du kan også få pengene udbetalt eller få en tilgodeseddel, hvis du har kvitteringen med. Dette gælder også alle vores madrasser.

Vedligeholdelse af madrasser

Følg disse enkle og letudførlige råd og få mere ud af dine
madrasser.

  • Springmadrasser og topmadrasser bør vendes 3-4 gange årligt. Ikke kun de to liggeflader, men også hoved- og fodende.
  • Boxmadrassers hoved- og fodende bør bytte plads 3-4 gange årligt. Så former madrassen sig ikke for kraftigt efter din anatomi.
  • Suppler gerne en boxmadras med en topmadras, fordi topmadrassen både beskytter boxmadrassen og øger komforten.
  • Støvsug alle slags madrasser jævnligt. For hygiejnens skyld, men også fordi støv og snavs kan trænge ind og lukke strukturen i quiltningen.
  • Springmadrasser bør du lægge på en lamelbund i en sengeramme for at sikre, at kondensvand kan komme væk
  • Følg vaskeanvisningen nøje ved vask af aftagelige madrasbetræk. Det gælder især topmadrasser.
  • Brug rullemadras og/eller lagen - det beskytter dine madrasser.

10 tips til bedre søvn

De fleste mennesker oplever ind imellem, at de ikke kan sove. Det gælder om at finde frem til årsagen og gøre noget ved det. Her er 10 gode tips til at opnå en bedre nattesøvn.

  1. En god seng. Få dig en god seng og sørg for, at din madras og seng passer perfekt til din vægt og højde.
  2. Regelmæssighed. Prøv så vidt muligt at gå i seng og stå op på samme tid hver dag, så kroppen kan finde en fast rytme.
  3. Kun til sex og søvn. Brug kun soveværelset til sex og søvn, så du forbinder soveværelset med disse to ting og ikke al mulig andet.
  4. Mørke. Anvend gode gardiner, som holder lyset ude. Man sover ikke godt, hvis det er for lyst. Det kan forstyrre døgnrytmen.
  5. God temperatur. Sørg for at have et veltempereret soveværelse. Du sover bedre, hvis rummet er en lille smule køligt.
  6. Et godt sovemiljø. Ryd op i dit soveværelse. Det skal være afslappende og ikke stresse dig.
  7. Afspænd hjernen. Efter en stresset dag med meget hjernearbejde kan tankerne fare rundt i hovedet på dig og holde dig vågen.
  8. Undgå alkohol. Alkohol duer ikke til at falde i søvn på. Det forringer søvnen. Undgå også koffein og store måltider før sengetid.
  9. Vær ikke sulten. Gå heller ikke sulten i seng. Det er en god idé med en lille natmad eller bare et glas varm mælk.
  10. Motion. Dyrk motion i løbet af dagen, men hold dig i ro inden sengetid. Ellers kan du få svært ved at falde i søvn.